København / Aarhus
 

Ole Hedeager

På dansk hedder det drypmalerier, men det engelske ord lyder unægtelig mere cool: drip paintings. Én mand står bag fænomenet, Jackson Pollock, der begyndte på det i 1948 inspireret af navajoernes ældgamle sandmalerier.

Fænomenet går i al sin enkelthed ud på at bruge sin pensel til at dryppe og stænke maling på lærredet i stedet for at berøre det fysisk med penslen. I dag er vi vant til denne teknik, men i 1948 var det på alle måder revolutionerende.

Det er det, Ole Hedeager skaber: drip paintings. I praksis betyder det, at han med sit håndled svirper malingen ned på lærredet i noget, man kan kalde en slags håndleddets dans. Rytmen bestemmes af kraften i håndbevægelserne, der igen har noget at gøre med den stemning, Ole Hedeager er i. Han er på forhånd klar over maleriets grundlæggende komposition, men lige så snart det første svirp er gjort, er det det, der styrer resten. Hvert svirp sætter nogle svingninger i gang, der instinktivt får ham til at gøre det næste. Var vi i musikkens verden, ville man tale om improvisationer omkring et tema.

I modsætning til Jackson Pollocks abstrakte malerier arbejder Ole Hedeager altid figurativt, og det er ansigtet og nogle i enkelte tilfælde hele menneskekroppen, der er i fokus. Udgangspunktet er en følelse: kærlighed, glæde, resignation, trods, tvivl, afklarethed, ro og vrede. Hele det batteri af følelser og stemninger, vi alle kan føle. Nogle gange endda på samme tid. Det er denne genkendelse fra vores side, der gør, at vi umiddelbart kan relatere til Ole Hedeagers malerier. Ja, udgangspunktet er hans egne stemninger og sindstilstande, men det er almenmenneskelige stemninger, der er tale om.

Det hjælper selvfølgelig også, at han er i stand til at skabe nogle meget kraftfulde billeder med en næsten hypnotiserende virkning. Figurerne stirrer på os med en intensitet, man ikke kan undslippe. Vi mærker de nervetråde, som har skabt maleriet. Fornemmer direkte og umiddelbart de stærke følelser og genkender dem fra os selv. Noget, der i den grad skaber en relation mellem os og skaberen af dem: Ole Hedeager. Det kan være en stærk og næsten grænseoverskridende handling at fordybe sig i disse billeder, fordi de går så meget i kødet på os. Vi kan simpelthen ikke undslippe dem. Det er så til gengæld et uigendriveligt bevis på, at vi har med en god kunstner at gøre. Og det er Ole Hedeager. En intens, kraftfuld og vedkommende kunstner.