Sidsel Brix
Sidsel Brix, født 1975, er uddannet illustrator fra Designskolen Kolding 2005. Hun erhverver sig som både billedkunstner og illustrator. Hun arbejder dagligt fra eget værksted/galleri i Jærgergårdsgade i Århus.
Hendes malerier kendetegnes ved et grafisk udtryk med elementer af tegning i kombination med det maleriske. Motivationen er stemninger i abstrakt landskab samt nonfigurative kompositioner. Malerierne består af mange tynde, transparente lag, hvorved processen står åben. Akryl og tusch på lærred.
Sidsels illustrationer henvender sig til børn og voksne. En større serie tegnet over barndomsminder såsom eventyr, sange og historier. Illustrationerne er enkle i udtryk og indgangsvinkelen er humor, varme og glæde. Akvarel og tusch på papir.
Sidsel Brix har mange udstillinger, og har gennem årerne været tilknyttet en række Gallerier. Hendes billeder er at finde i mange forskellige sammenhænge, både i bogform, på lærreder og som integrerede udsmykninger af vægge i form af folier i virksomheder og offentlige bygninger.
|