Finn Arnesen
Finnermann med moderne, abstrakte Cobra inspireret kunst fra hjertet af Nykøbing Falster.
Finnermanns stil er efter egen mening Cobra-stil i helt ny fortolkning men stadig det spontane maleri i stærke farver og kontraster og med maser af fabeldyr og fantasi. Hvis man vil have et voldsomt (iøjnefaldende) og farverigt værk, hvor farverne har dynamik som en orkan, og hvor motivet taler og taler, så er Finnermann den unikke kunstmaler, som der kun findes en af. Ingen andre kunstnere i landet har en teknik og udtryk som i Finnermanns billeder. Den voldsomme dynamik, som man ser i baggrunden på Finnermanns værker, gør værkerne levende og man føler at fabeldyrene er levende og lige ved at bevæge sig rundt i værket.
Han har siden han var barn været grebet af at male – det var dog først som voksen at han for alvor dedikerede sig til sin malerkunst og droppede sit fuldtidsjob som økonomichef for at tage springet som selvlært fuldtidskunstner, og siden 2015 har han levet af sin kunst. Ved siden af hans eget kunstarbejde har han sideløbende drevet egen kunstskole med stor tilstrømning.
KUNSTEN Finnermann er inspireret af Cobra-kunstnerne – hans malerier er ikke færdigtænkt på forhånd, de er spontane og malet i stærke farver og kontraster med fabeldyr og masser af fantasi i motiverne. Finnermanns værker er kendetegnet ved hans ekspressive og abstrakte stil – der er trods den ekspressive stil altid uklare områder i malerierne som giver plads til fantasien hos beskueren.
Finnermanns værker har netop i kraft af hans kontraster og de stærke farver en voldsom dynamik der gør billederne levende. Hans billeder kan ofte genkendes på hans sorte streg og optegning i værkerne.
Finnermann arbejder meget med spartler, fingre og hænder, når han skaber sine malerier, hvorefter den sorte streg bidrager til kontrast og dybde i malerierne.
|