Mette Bejder

Jeg er Mette, og jeg er autodidakt maler. Jeg stiftede første gang bekendtskab med at male i 2015 - hvor jeg kastede mig ud i at eksperimentere med teknikker, metoder og farver inden for portrætmaling - det har jeg dog sidenhen bevæget mig væk fra.

Min inspiration stammer oftest fra et tema, en handling eller en historie. Jeg holder især af emner som fællesskabsfølelse - dét, at være fælles om noget. Sammenholdet. Tanken om aldrig at være alene. Jeg er vokset op i elitesportsmiljø, der handler det om at løfte i flok og være en del af noget større - det kan jeg godt lide. Netop den følelse er ofte afspejlet i mine værker.

Hele min proces tager udgangspunkt i den fortælling eller følelse, jeg gerne vil formidle - derefter kommer skitserne, planlægningen, farvekombinationerne, materialerne og kompositionen. For mig er den første idé og det endelige værk aldrig det samme - der sker altid en eller anden form for udvikling undervejs i processen. Jeg har enormt mange ideer og skitser, som jeg kan sortere i og sammensmelte på den ene eller anden måde til et enkelt færdigt kunstværk.

Min tilgang til at skabe et værk afspejler nok meget godt, at jeg er autodidakt. Der er ingen regler. Undervejs i min proces lærer jeg de teknikker og metoder, som nu engang fungerer for mig. Jeg maler altid mine værker med akrylmaling på lærred eller papir - dertil benytter jeg ofte tuscher, oliekridt, sand eller lignende til at skabe struktur og effekt i de mange lag. For mig er det bedste i hele processen starten på et nyt værk - når en ny idé skal udfoldes og der skal eksperimenteres lidt. Det, jeg finder sværest, er at sige stop. Hvornår er et værk færdigt? Kan jeg lige gøre lidt mere?

For tiden arbejder jeg på udviklingen af Mette-menneskene. Mette-menneskerne er en idé om, at skabe nogle unikke karakterer, som er genkendelige, forbundet med mig og som kan bruges i mange forskellige former for relationer og historier.

Min baggrund og opvækst gør, at jeg har en meget struktureret, dedikeret og pligtopfyldende tilgang til min hverdag. Jeg føler mig meget privilegeret over, hver dag at kunne stå op og lave det, jeg drømmer om. Det gør mig taknemmelig.

Det eneste, jeg gerne vil med min kunst, er at relatere og glæde. Jeg ønsker, at hvem end der beskuer mine værker kan relatere til historien, nogle gange humoren eller blive glædet af kombinationerne af farver og motiver.