|
Rikke Bjørn |
Standnr.: B35 |
Rikke Bjørn er en dansk billedkunstner, der arbejder i København. Rikke arbejder med både maleri, skulptur og væg-objekter.
Et blik på Rikke Bjørns værker lader en forstå, at her findes en billedkunstner, som først og fremmest arbejder af kærlighed til farven – få har et så fint afstemt farvespektrum som hun. Som konkret maler er hendes udgangspunkt abstraktion, rum, bevægelse, flade og farve.
Rikke Bjørn er en mester i mønstergenkendelse og hun konstruerer derfor sine værker ud fra præcise geometriske former og klart adskilte farvefelter på lærreder og i sine skulpturer.
Hendes kunst handler om en farves komplicerede forhold til andre farver og om hvordan farverne intensiverer, renser og aktiverer hinanden. Rikke uddyber: ”Jeg leger med farverne og udforsker hvordan farver og former skaber rum og hvorledes optiske virkninger skaber effekter, så værket ophører med at være fladt”.
|