|
Hans Felthaus |
Standnr.: B0 |
Hans Felthaus har mange års erfaring med at lave skulpturer og flere af dem er opført i det offentlige rum. De mest velkendte af hans arbejder, er strudse fremstillet i bronze, hvor kroppene er ægte strudseæg. De forskellige udformninger, understreger deres finurlige personlighed og særegne udtryk.
Man finder rigtig gode kontraster i hans værker - lige fra dramatik og voldsom pondus i de store skulpturer til den befriende humor, der træder i karakter i strudse skulpturerne. Strudsen, der stikker hovedet i busken og tror så den er gemt. Eller Arne Jacobsens ægget som inspirationskilde, hvor den magelige struds med veltilpas mine har taget plads i stolen.
Hans er formidabel til at indarbejde symbolik, humor og seriøsitet i sine arbejder.
Hans Felthaus går aldrig i tomgang og bringer fornyelse ind i sine værker. Gennem sit formsprog gør han noget ved andre. Han glæder dem, rykker lidt i dem og bidrager til den gode samtale omkring skulpturerne og tanker bag.
Hans kunne ikke drømme om, at stikke hovedet i busken. Han er til stede i sine skulpturer og er en meget nærværende kunstner.
Af Kirsten-Marie Hedeland.
|