|
Poul Kidmose |
Standnr.: B0 |
Jeg har arbejdet med stenskulpturer de sidste 20 år. Ved at arbejde i sten, kan jeg kombinere min håndværksmæssige baggrund med det at skabe noget i et materiale, der rummer utroligt mange muligheder både i farve og bearbejdningsform. En anden ting, jeg kan lide ved stenmaterialet, er, at det kan opleves med flere sanser - en poleret sten er det næsten umuligt at holde fingrene fra.
Jeg vil gerne fortælle en historie med mine sten. Historien er mere blevet målet og stenen midlet, i de år jeg har arbejdet med skulpturer. Derfor er jeg begyndt at udstille mine digte sammen med skulpturerne. Mit budskab er som udgangspunkt altid positivt. Det kan handle om at se skønheden i de nære ting, i naturen, eller jeg vender et problem på hovedet, så man pludselig kan se det i et andet lys. Humoren har en stor plads i mine fortællinger, for jeg tror på, at budskabet gør lettere ind, hvis der er plads til et lille smil.
|